Kat sad musestille og bed sig i læben. Rid videre tænkte hun, så heftigt som hun kunne. Her er slet ikke nogen. Men rytteren rettede sig op og så lige ind i krattet, lige på Kat. "Nå, sådan ..." Stemmen var hvislende og lav. Han havde ikke noget ansigt, kun en maske. En hermelinmaske, der skinnede bleghvidt i morgenskumringen ...Da Kat begynder på sølvrytterskolen i Breda By, har hun hovedet fuldt af drømme. Men ingenting er helt, som hun troede, det ville være. Hun har fjender her. Der er dem, der mener, at "bjergbønder" som Kat ikke har noget at gøre på skolen. Og så er der Hermelinen. Den dødsensfarlige Hermelin, som Kat allerede ved alt for meget om.