Faglig formidling handler om at gøre kompliceret viden tilgængelig for lægfolk. Og i et samfund med stadig større vidensproduktion som grundlag for beslutningsprocesser bliver faglig formidling en central disciplin. Men det er langt fra en entydig disciplin. I denne antologi giver en række undervisere i kommunikation deres forskelige bud på hvad faglig formidling er, hvad den faglige formidler må forholde sig til og hvilke konsekvenser formidlingen kan have. Første del af bogen giver redskaber og metoder til at planlægge og udføre faglig formidling i praksis. Eksempelvis beskriver én artikel hvordan metaforer kan gøre svært tilgængeligt stof forståeligt. En anden demonstrerer hvordan faglig formidling er afhængig af et samarbejde mellem forskellige faggrupper. Og endelig gennemgår en tredje artikel en model for hvordan man kan planlægge arbejdsprocessen i faglig formidling. I anden del af bogen går artiklerne tæt på faglig formidling som begreb og på konsekvenserne af den faglig formidling i praksis. Eksempelvis argumenterer én artikel for at faglig formidling er mere end viden og færdigheder; det er også værdier og holdninger. En anden diskuterer om faglig formidling er oplysning, overtalelse eller propaganda. Og en tredje illustrerer hvordan kulturelle forforståelser kan blænde formidleren så meget at kommunikationen bliver uforståelig for målgruppen. Antologien henvender sig især til nye kommunikationsstuderende, men vil have relevans for alle som teoretisk eller praktisk beskæftiger sig med formidling af viden.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788778672537
Publisert
2003-08-18
Utgiver
Vendor
Roskilde universitetsforlag
Vekt
428 gr
Høyde
230 mm
Bredde
156 mm
Dybde
17 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
246