Peter Øvigs andet bind om hippierne og Thylejren sommeren 70 kulminerer med femten lejrdeltageres besættelse af Hjardemål Kirke. I løbet få timer udviklede besættelsen sig yderst dramatisk, da ophidsede fiskere angreb besætterne og politistyrker blev sat ind med helikopter og tåregas. Ud fra politirapporter, dagbøger og interview rekonstruerer Peter Øvig time for time den skæbnesvangre dag."Hippie 1 – Tre år og 74 dage der forandrede Danmark" var den hvide bog om opturen: Historien om eksplosionen i Summer of Love og dens euforiske kulmination ved det store eksperiment i Thy. "Hippie 2 – Den sidste sommer" er den sorte bog om nedturen med druk, drab, junk, selvmord, sort magi og vold.   På baggrund af politiets efterforskning fortæller Peter Øvig blandt andet historien om, hvordan lejrens klovn, den strippende Provo-Knud, beslutter at udrydde det onde i verden og starter med at knivdræbe sin bedste ven.   "Hippie 2 – Den sidste sommer" er historien om en vision, der løb løbsk, om mennesker, der fejlede, om selvmord, sindssyge og drab, om store drømme og bristede illusioner.  
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788799520206
Publisert
2013-02-04
Utgiver
Gyldendal
Vekt
122 gr
Høyde
188 mm
Bredde
139 mm
Dybde
13 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Annet