Den arabiske apokalypse blev skrevet i 1976 som en reaktion på borgerkrigen i Libanon og regnes som Etel Adnans litterære hovedværk. Den udkom på fransk i 1980 og ni år senere på engelsk i Adnans egen gendigtning, som ligger til grund for nærværende oversættelse.
Apokalypsen findes ikke kun i krigen, men også i solen, som indtager en bærende rolle i bogen. Solen er hård, voldelig og skifter farve, position og karakter, alt efter hvem, der observerer og fra hvilken position. I Den arabiske apokalypse møder vi ikke bare ord, men også symboler, tal og kalligrafiske tegn. Det er en fragmenteret bog, og en malerisk bog, hvor Adnan på en måde maler på det arabisk, som hun var vokset op med, men aldrig selv talte – en erfaring hun skriver om i det centrale essay “At skrive på et fremmed sprog”, som er inkluderet i denne udgivelse.
Etel Adnan (1925–2021) var forfatter og billedkunstner, født og opvokset i Beirut, Libanon. Hun levede store dele af sit liv i Californien og endte sine dage i Paris. Hun skrev over tyve bøger, både på fransk og engelsk, hovedsageligt poesi, men også dramatik og essayistik og ikke mindst romanen Sitt Marie-Rose, der ligeledes er skrevet under den libanesiske borgerkrig, og som nu også foreligger på dansk (OVO press, 2024). Som kunstner arbejdede Adnan bl.a. med maleri, skulptur og film.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788793312548
Publisert
2024-05-24
Utgiver
OVO press
Vekt
231 gr
Høyde
208 mm
Bredde
236 mm
Dybde
7 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
88
Forfatter