Emilie får rigtig meget hjemve, når hun prøver at sove andre steder end hjemme, og det er hun selv ret træt af. Emilie vil nemlig gerne kunne sove hos sin veninde Sofie en gang i mellem – eller hos sin bedstemor. Emilie kalder hjemveen for sin hjemmefe, og i løbet af historien finder hun en måde at snakke med sin hjemmefe på, så det bliver muligt at overnatte ude. Bogen indgår i en serie børnebøger, hvor der bliver talt om et problem, som barnet bøvler med, på en legende måde, så problemet bliver til noget eller nogen, der er uden for barnet og ikke inden i barnet selv. Der giver barnet en lettere tilgang til at lære at mestre noget svært og samtidig blive mindre tynget af problemet. Metoden, der kaldes eksternalisering, forklares bagest i bogen på en måde, så forældre og andre kan anvende den på andre af de problemer og svære tanker, mange børn bøvler med.