H.C. Andersen er Danmarks mest berømte forfatter og en af de mest ikoniske skikkelser i dansk kulturhistorie. Vi kender ham som den overfølsomme og forfængelige eventyrdigter med høj hat og stor næse. Men der findes en anden Andersen. En anderledes Andersen gør op med det dominerende billede og viser, hvordan andre forståelser af forfatteren og hans værker tager form i nyere dansk litteratur, teater og ballet. Gennem læsninger af værker af blandt andre Harald Voetmann, Kim Fupz Aakeson, Jesper Wung-Sung og Joakim Garff træder en anderledes figur frem – en reflekteret og fremsynet forfatter, som taler overraskende klart til samtiden. Bogen samler centrale læsninger af Andersen og hans værk og fremhæver især Georg Brandes, hvis tanker har haft enorm indflydelse på forfatterens eftermæle. Med blik for både æstetik og kulturhistorie inviterer En anderledes Andersen til fornyet diskussion hos alle, der er nysgerrige på H.C. Andersens fortsatte relevans. Anne-Marie Mai (f. 1953) er professor i nordisk litteratur, Chair of DIAS ved Syddansk Universitet og medlem af Det Danske Akademi. Hun har skabt nye tilgange til og forståelser af litteratur og har udgivet en række bøger og artikler, bl.a. en trebinds dansk litteraturhistorie, Hvor litteraturen finder sted (2010-2011), og monografierne Digteren Dylan (2018) og Litteraturland. En GPS (2022).
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788712801566
Publisert
2025-08-04
Utgiver
Nord Academic
Vekt
330 gr
Høyde
222 mm
Bredde
144 mm
Dybde
13 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
144

Forfatter