I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.Lyt til Michael Bregnsbo, lektor på Syddansk Universitet, der holder enetale om enevælden.