Dansk tv havde premiere i 1951, og gennem et halvt århundrede var mediet et samlingspunkt for hele nationen. Tv blev danskernes foretrukne teater- og biografsal, politiske diskussioner i forsamlingshuset blev til tv-interviews styret af journalister, og fars og mors autoritet fik modspil fra først Ingrid og Lillebror og siden Poul og Nulle. Monopolbruddet i 1988 bragte nye kanaler, programtyper og reklamer ud til danskerne og gjorde mediet til et omdrejningspunkt i forbrugskulturen. Dansk tv's historie giver den første samlede fremstilling af de danske tv-programmers udvikling fra pionérårene i 1950'erne til den skærpede tv-konkurrence ved årtusindeskiftet. I selvstændige kapitler belyses de enkelte tv-genrer: drama, dokumentarisme og fakta, nyheder, reklame og continuity, sport, underholdning samt børne- og ungdoms-tv. Et særskilt kapitel omhandler tv's institutionelle vilkår, og det afsluttende kapitel viser, hvordan danskernes tv-sening har udviklet sig gennem et halvt århundrede.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788759328019
Publisert
2022
Utgave
1. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok

Forfatter