»Muhammed, hører du mig? Kan vi snakke sammen, mand til mand, ligefremt og uden dikkedarer? Kan vi tale historie, kan vi tale om nutid? Er du der? Hvad tænker du, når du hører om de fredløse i Egypten, Pakistan, Indonesien, Sudan og det nordlige Nigeria, der ikke må konvertere og forlade islam? Er du enig i at frafald bør straffes med døden?« Fra Mig og Muhammed. For den unge intellektuelle Mikael Jalving fremstod 90´erne og 00´erne som en gylden tid. Den Kolde Krig var lykkeligt overstået, verden var lys og fyldt med uanede muligheder. Hvad var der i grunden at bekymre sig om for en fremstormende akademiker? Ikke så lidt, skulle det vise sig, efterhånden som mødet med islam og dens profet Muhammed bragte forfatteren på sporet af en ganske anden og dyster virkelighed. En virkelighed, som Jalving egentlig ikke havde lyst til at beskæftige sig med, men som det blev en borgerpligt at forholde sig til.