_Køn, etnicitet og skoleliv_ er blandt de første empirisk baserede
eksempler på et performativt take i nordisk pædagogisk forskning.
Bogen tager udgangspunkt i skolelivet omkring to 7. klasser i en
københavnsk forstad og undersøger via nærbilleder af elevernes
fællesskaber, hvordan køn, race, etnicitet og seksualitet væver sig
sammen og bliver til som strukturerende principper.
Bogen bygger på feltarbejde, interview og over 2.500 snapshots taget
af elever med engangskameraer omkring årtusindskiftet. _Køn,
etnicitet og skoleliv_ er et vidnesbyrd om en bestemt tid og
teorihorisont, men kan også læses som spirer til noget, der endnu
ikke er sket eller begrebsliggjort. Herunder #BlackLivesMatter,
#SayHerName og #MeToo.
“Dengang, og i virkeligheden også i dag, dog i mindre grad, følte
vi os uhørt og uset. Jeg var brun, jeg var ‘mere og andet’, jeg
var andengenerationsindvandrer, jeg var kurder, jeg var minoritet, jeg
var dansker, jeg var usynlig, men synlig. Alt og intet handlede om
os” (Sultan Coban, journalist og tidligere skoleelev).
“Et af de centrale budskaber handler om ikke at lade sig forføre af
præetablerede forståelser, stereotyper og diskurser. Det er svært
at komme uden om at skulle forholde sig til _Køn, etnicitet og
skoleliv_, hvis man tilnærmelsesvist beskæftiger sig med emner, der
berører etniske minoriteter, køn, seksualitet og det pædagogiske
felt. I mine øjne udgør den en moderne klassiker” (Iram Khawaja,
psykolog og lektor).
_Køn, etnicitet og skoleliv_ fik i 2004 tildelt KRAKA-prisen.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759342268
Publisert
2022
Utgave
2. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter