I sin nye samling, ventet med spænding, satser Viggo Madsen hele butikken: kærligheden, velfærdssamfundet, finanskrisen, vejrudsigternes sprog, ja sproget. Men i lige så høj grad de højtryk, de lavtryk, den verden, som sproget befamler. Kaos er et for længst overvundet stadium. Nu står verden nærmest som en række komplementære udsagn. "Tidligere var i virkeligheden en realitet/nu er den en hypotese ... ligegyldigt, hvad man skal, skal man noget andet." Madsen er i topform. Han er ikke bange, hverken for gentagelser eller for genkendeligheden.