Johannes V. Jensens "Kongens fald" hører til blandt de største klassikere i dansk litteratur. I centrum for fortællingen, der udspiller sig i 1500-tallets Danmark, står den studerende Mikkel Thøgersen, der senere lader sig hverve som soldat. Hans liv forløber parallelt med kong Christian II’s, og hans tragiske skæbne kommer på mange måder til at spejle kongens storhed og fald, der igen bliver et billede på Danmarks og folkesjælens fallit. "Kongens fald" indeholder både voldsom død, sex, vold og intriger – og Johannes V. Jensens roman står stadig som et mesterværk i dansk litteratur! Johannes V. Jensen (1873-1950) var forfatter, digter og journalist. I 1944 blev han en af de indtil videre blot tre danske forfattere, der har modtaget Nobelprisen i litteratur. Han var yderst produktiv og skrev både digte, artikler, noveller og romaner, men i dag huskes han bedst for novellesamlingen "Himmerlandshistorier" og romanen "Kongens fald". I 1999 blev "Kongens fald" kåret som det 20. århundredes bedste danske bog af både Politikens og Berlingske Tidendes læsere.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788726865141
Publisert
2023-03-01
Utgiver
Saga
Vekt
372 gr
Høyde
220 mm
Bredde
145 mm
Dybde
20 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
279