I 1936 påviste Inge Lehmann som den første forsker i verden, at Jorden har en fast kerne. Hendes opdagelse revolutionerede seismologien og vakte opsigt blandt kollegaer over hele verden, men i Danmark forblev hun længe upåagtet og forbigået. Denne tegneserie skildrer Inge Lehmanns liv, tanker, sejre og nederlag gennem det 20. århundrede, hendes banebrydende forskning og de hindringer, samtiden søgte at sætte for en kvindes forskerkarriere. Det er en fortælling om en sårbar, men også usædvanlig viljestærk kvinde med mange kampe, som hun alle måtte tage helt alene. Først efter 2. verdenskrig opnåede Inge Lehmann anerkendelse, og det skete i udlandet, mens hun først i 1968 blev gjort til æresdoktor ved Københavns Universitet. På det tidspunkt var hun forlængst gået på pension, men fortsatte sin forskning i USA, England og Canada til kort før sin død i 1993. »Inge Lehmann« er fortalt og tegnet af Sussi Bech. Projektidé, historisk/naturfaglig formidlingskonsulent og efterskrift af Helle Houkjær.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788794015585
Publisert
2025-05-09
Utgiver
Vendor
Eudor
Høyde
314 mm
Bredde
235 mm
Dybde
11 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
96