Anerkendende samtaler med børn. Det anerkendende samvær og samtalens betydning for børn i samspilsvanskeligheder Hvordan kan vi blive bedre til at snakke med børn – og ikke bare til dem? Mange børn tumler med tanker og forestillinger, som er knyttet til begivenheder i familien, børnehaven eller skolen. Nyheder fra den store verden kan også virke overvældende. Nogle reagerer med frygt og utryghed og kan kompensere ved at udvikle en adfærd, der opleves som krævende og problematisk. Vi kalder dem ´adfærdsvanskelige´, når de protesterer, argumenterer eller bryder grænser. Fælles for disse børn er, at de har brug for voksne, som ser dem, og som kan hjælpe dem med at udtrykke og forstå sig selv bedre. Denne bog handler om, hvordan man sammen med børnene kan finde nøglen til deres ressourcer og samarbejdsvilje. Emilie Kinge har arbejdet med børn og unge med særlige behov i mange år og har blandt andet stor erfaring med børnesamtaler. I bogen giver hun praktisk og metodisk vejledning i, hvordan man kan komme i gang med at gennemføre anerkendende samtaler med børn. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere og alle andre, der har med børn at gøre. »Glem alt om de gode råd, lyt i stedet ind til barnets budskab, og vær så nærværende, at barnet selv får en fornemmelse af at være på vej – med din støtte. Det er hjælpekunstens mest centrale essens. Bogen giver en fornem hjælp til at udvikle en sådan professionel relationskompetence.« Fra bogens forord af Per Schultz Jørgensen
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788772815183
Publisert
2010-09-14
Utgiver
Vendor
Dafolo
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
185

Forfatter