Hvorfor er der forskel på, hvilke slidte ting vi vælger at beholde,
og hvilke vi smider ud? Svaret finder du i _Æstetisk bæredygtighed_,
der udforsker sammenhængen mellem bæredygtigt design og den
æstetiske oplevelse. Bogen præsenterer en unik kobling mellem
designstrategi, bæredygtighed og æstetisk filosofi og undersøger,
hvordan en æstetisk tilgang kan bidrage til at skabe mere robuste
designobjekter, der kan reformere vores forbrugsmønstre.
I denne nye 2. udgave videreføres bogens filosofiske fundament og
fokus på at tilføre designobjektet æstetisk værdi som en
strategisk del af designprocessen. Tanken om det modnende
designobjekt, skabt til at udvikle sig over tid, udfoldes, og begrebet
_kulturel bæredygtighed_ undersøges som en nøgle til at skabe mere
meningsfulde og langtidsholdbare designløsninger. Derudover belyses,
hvordan principperne bag rewilding, normalt forbundet med genopretning
af økosystemer, kan inspirere til bæredygtige designobjekter, der
udvikler sig organisk og fastholder deres relevans over tid.
Bogen henvender sig til uddannelser inden for design, kultur og
æstetik, men vil også inspirere alle med interesse for design og
bæredygtighed.
Kristine Harper er forfatter til bøgerne _Æstetisk bæredygtighed_
og _Anti-trend_ samt skribent bag bloggen _The Immaterialist_. Hun er
bosat på Bali, hvor hun arbejder med bevaring af uddøende
håndværkstraditioner. Harpers forskning spænder over filosofisk
æstetik, bæredygtige designløsninger og kulturel bæredygtighed.
Hun har i en årrække undervist i design, æstetik og bæredygtighed
og formidler fortsat sine teorier på internationale designakademier.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759345948
Publisert
2025
Utgave
2. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter