Hvilken relevans har den franske filosof og samfundstænker Jean
Baudrillard for samfundsvidenskaberne, og hvordan kan man omsætte
hans tænkning i empiriske analyser?
_At analysere med Jean Baudrillard_ præsenterer Baudrillards
tænkning og begreber. Bogen demonstrerer, hvordan de kan anvendes til
at udvikle scenarier for, hvor digitalisering, kunstig intelligens,
virtual reality og alternative fakta bringer individer og samfund hen.
Baudrillard hudfletter, hvordan en konsum- og medievirkelighed af
hyperreale simulationer efterlader individet i en tilstand, hvor den
fysiske virkelighed ikke længere kan skelnes fra den digitale. Han
fremskriver aktuelle hændelser, hvorved konsekvenser, som
hverdagssproget mangler blik for, bliver synlige. På den baggrund
introducerer bogen til begreber som koden, simulation, forførelse,
fatale strategier og indadgroende fedme.
Gennem tre korte analyseeksempler viser John Benedicto Krejsler i
bogens sidste del, hvordan Baudrillards tænkning kan anvendes
analytisk. Det første eksempel anvender filmtrilogien _The Matrix_
til at afprøve mulige konsekvenser af digitaliseringen samt brugen af
kunstig intelligens og virtual reality. Det andet eksempel stiller
spørgsmålet, hvorvidt politikken og demokratiet reduceres til
underholdning i udfordringen fra internettet, sociale medier og
alternative fakta. Det tredje eksempel afprøver, hvorvidt dansk
skole- og uddannelsespolitik gør middel til mål, når en stor
transnational simulation af mål og standarder (fx OECD) forskyder
fokus i retning af global vidensøkonomi.
Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og
professionshøjskoler med fokus på samfundsvidenskab og humaniora og
til medie- og teknologiorienterede læsere, der ønsker at
problematisere teknologiens samspil med individ og samfund.
John Benedicto Krejsler er ph.d. og professor MSO (2016-24) ved DPU,
Aarhus Universitet. Han forsker i skole, dagtilbud, lærer- og
pædagoguddannelse samt den transnationale vending i
uddannelsespolitik. Desuden har han en særlig interesse i
teoriudvikling: ud over Baudrillard, især med Gilles Deleuze, Michel
Foucault og Jürgen Habermas som inspiration. Krejsler har blandt
andre udgivet bøgerne _Skolen og den transnationale vending_ (2021)
og _At analysere med Gilles Deleuze_ (2019).
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788776832544
Publisert
2024
Utgave
1. utgave
Utgiver
Vendor
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter