Efter at have været trængt i baggrunden i en årrække er æstetik
og kultur kommet tilbage i pædagogikken i vuggestuer og børnehaver.
Ofte begrundes det med, at kunstnerisk-æstetiske oplevelser og
aktiviteter har en positiv betydning for børns udvikling. Det er dog
et åbent spørgsmål, hvordan mødet med æstetik og kultur ser ud
fra et børneperspektiv, og hvordan det konkret får betydning for
børns udvikling.
Denne bog forsøger at nærme sig et svar. Gennem tætte observationer
af vuggestue- og børnehavebørns oplevelser med forskellige
æstetiske kulturformer undersøger bogen, hvad der sker i dette
møde, og særligt hvordan det kan få betydning for børns
følelsesmæssige og sanselige udvikling.
Bogens gennemgående perspektiv er psykodynamisk udviklingspsykologi,
der sætter fokus på, hvordan mennesker udvikler sig gennem
relationer og samspil. Udviklingspsykologien bruges bogen igennem til
at forstå det samspil mellem børn og voksne, som finder sted, når
der fortælles _eventyr_, når man _synger_ sammen, når børn laver
_billedkunst_, når børn er med til en _danseforestilling_, eller
når Steiner-pædagoger bruger ritualer til at skabe _fortryllelse_ af
daginstitutionens hverdag.
Bogen giver en indføring i moderne udviklingspsykologi med fokus på
kulturoplevelse og følelsesmæssig udvikling. Den omfatter desuden en
introduktion til spædbarnsobservation som en forskningsmetode, der
blandt andet kan bruges til at observere børns kulturoplevelser.
Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for børns møder
med kultur og æstetik, og hvad dette betyder for deres udvikling.
Især pædagoger samt undervisere, studerende og forskere inden for
pædagogik, kultur og æstetik vil have glæde af bogen.
THOMAS GITZ-JOHANSEN (f. 1971) er ph.d. og lektor i pædagogik og
uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og tilknyttet Center for
Daginstitutionsforskning (CeDif). Han har i en årrække forsket og
undervist i omsorgen for småbørns udvikling og trivsel. Senest har
han forsket i børns æstetiske kulturoplevelser. Han er i øjeblikket
involveret i et forskningsprojekt om pædagogisk omsorg i dagtilbud og
på pædagoguddannelsen. Han er desuden uddannet jungiansk
psykoanalytiker ved Jung Instituttet i København og har egen
psykoterapeutisk praksis.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759346624
Publisert
2025
Utgave
1. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter