Cassandra er en samling af fem kortebøger, fem skildringer af verdens dans mellem udvikling og undergang. Hver bogsfortælling er sin egen brik i en kaotisk profeti, hvor selv fortællerens stemmeer i afmagt. Lovsange kalder på Gud, et ukendeligt mørkt væsen, der dog har sitgreb i alle livets voksende dele. Stemmen samler sig uformående mod en hadefuldoverstadighed, hvor næring betyder gift og skabelse betyder destruktion. See Følge. Jeg kunde mumle saa mange varmeBjæff om det rige Skin, det gyldne Grums fran Solnedgangen, der kæles nedad iden graa Mark kaldet asfalt, mellem de polerte Mure. Kund mumle saa mange Hvalpes vrede Bjæff imodHals Trug Baandet over deres Skuldre. Gyldenvarmt. Kunde mumle Skin Rige over det faldendeGyldne Sol ventende over Zootarnet, stillesagte førend Mørket kværker. Et Skinsaaet Lyes af oss orange skumklart , Søjler aff Varme fra vores Bjæf, saa Rigestablet af sovende Hvalpes Bunke. Kapitlerne omfatter en del forskellige genrer, og Cassandra har både spor afpoesi, korttekst, prædiken, essayistik og profetiske syner. Hver tekst eropløst i et anakronistisk særsprog. Man rives ind og ud af etfaux-kierkegaardsk dansk, panskandinavisk, oldgræsk og klange, der kun tilhørerafgrundens støj. Særsprogets stemme påkalder sin egen støj og selvmodsigelse.Bag den vævede tekst findes en psykologi, splittet ad mellem ungdomsminder,argumenter og rablerier. Denne "Cassandra" når næsten at fremkomme,men er forudbestemt til kollaps som alt andet i fortællingen, når stemmenflænses, brændes eller knuses. Selve Cassandras bøger er fragmenter af denne stemme. Noglehandler om minderne før profetierne, andre fremmaner dystert had, andrefortæller om den uundgåelige undergang, nogle beskriver et magisk kollaps,der allerede er sket. Det er en bog af kontraster i kor, der kan læses forfra,bagfra, tilfældigt eller som opslagsværk. Et særegent og dybt nødvendigt arbejde.