Kommunerne er den absolutte storebror i den offentlige sektor. Det
gælder det store antal opgaver, de løser. Det gælder økonomisk. Og
næsten 60% af alle offentligt ansatte arbejder i kommunerne.
Opgaverne er dem, der er allertættest på borgerne: daginstitutioner,
skoler, ældrepleje, social service, fritid, kultur, veje,
rensningsanlæg, biblioteker, integration, miljø, natur, sport,
trafik, turisme. Vores hverdag påvirkes i langt højere grad af
kommunalpolitiske beslutninger end af Christiansborg. Bogen giver
overblik og et helhedssyn på den vigtigste politik. Den sætter
kommunalpolitik og de kommunale valg i perspektiv og fokuserer også
på udviklingen historisk set. Misforståelser bliver ryddet af vejen,
og der bliver peget på nye journalistiske vinkler og oversete sider
af det kommunale liv. Bogen kaster også nyt lys på to af tidens
store spørgsmål: Politikerlede og velfærd i fremtiden. Der er
afgørende forskel på velfærden, og hvad pengene bliver brugt til,
alt efter hvilken kommune man bor i. Det er just meningen og ikke en
fejl – kommunernes selvstyre giver stor frihed til at løse de mange
opgaverne. Lokale løsninger på lokale problemer. Ingen tror vel, at
staten, regionerne eller EU ville være bedre end de 98 kommuner til
at håndtere fremtiden? Skrevet af Roger Buch
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788793453289
Publisert
2020
Utgave
1. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter