At være intellektuel er ikke en beskyttet titel. Det er heller ikke et erhverv. Alle og enhver kan virke som intel­lek­tuel, men det er de færreste, der får mulighed for det. Første del af De intellektuelle redegør for den historiske udvikling i opfattelserne af den intellektuelle og de betyd­ninger, figuren er blevet tilskrevet i den vestlige kultur i det 20. århundrede. Prominente navne er fx Karl Mannheim, Antonio Gramsci, Jean-Paul Sartre, Virginia Woolf, Simone de Beauvoir, Edward Said, Frank Furedi, Stefan Collini og Patrick Baert. Anden del udlægger danske intellektuelles historie i det 20.- og 21. århundrede. To spor har været dominerende. På den ene side et kulturradikalt fra Georg Brandes til PH og på den anden side et konservativt spor fra HaraldNielsen og Arne Sørensen til Søren Krarup. Hal Koch og Villy Sørensen peger imidlertid med deres overvejelser over demokratiet på nye veje for velfærdssamfundet. Frisættelse bliver senere dagsordensættende i opgøret med konformismen, og samtidig opløser Elsa Gress og Suzanne Brøgger det mandlige monopol på at agere som intellektuel. Bogen afsluttes med to kapitler om særdeles aktuelle problem­stillinger: Hvordan gebærder de intellektuelle sig i en digitaliseret æra, hvor de sociale medier byder på nye udfordringer? Og er de intellektuelle i stand til at bevise deres værd under en corona-krise, der har kaldt på kulturel og politisk selvransagelse? De intellektuelle er det første større værk på dansk om de stemmer, der er helt afgørende for den demokratiske debat.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788793358904
Publisert
2021-02-23
Utgiver
Vendor
forlaget spring
Vekt
655 gr
Høyde
220 mm
Bredde
154 mm
Dybde
26 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
378

Forfatter