Facaden på Frederiksborg Slots kongefløj er udsmykket i to etager med vidunderlige skulpturer, relieffer og søjler i belgisk marmor og gotlandsk sandsten. Det prægtige marmorgalleri blev tegnet af Christian 4.s nyudnævnte generalbygmester, Hans van Steenwinckel d.y., og skulpturer og relieffer blev skabt på et af Nordeuropas førende billedhuggerværksteder, Hendrick de Keysers i Amsterdam, 1619-21. Skulpturerne forestiller romerske guder og skulle demonstrere for alt og alle, at Christian 4.s dansk-norske kongerige var en vigtig del af renæssancens internationale lærdomskultur. Bogen fortæller den fascinerende historie om Marmorgalleriets skabelse og de forandringer, det har undergået ved senere restaureringer, ikke mindst efter Frederiksborgs brand i 1859. Man kan læse om den kunst-,kultur- og idéhistoriske sammenhæng, som galleriet og ikke mindst gudeudsmykningen blev til i. Desuden fortælles om de udfordringer, der knytter sig til den forestående restaurering af galleriet med en rekonstruktion af det ikonografiske program.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788712064749
Publisert
2024-02-01
Utgiver
Vendor
Gads Forlag
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
224