Drenge klarer sig dårligere i skolen end piger med hensyn til karakterer, og færre drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Pigerne er derimod kommet i flertal på de videregående uddannelser. Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. Giver det overhovedet mening at tale om et særligt drengeproblem i uddannelsessystemet? Antologien giver et overblik over drengedebattens historiske udvikling og over forskellige teoretiske forståelser af mænd og maskuliniteter. Desuden kaster forfatterne et kritisk lys over det statistiske grundlag for at se drenge som tabere . Med udgangspunkt i den aktuelle danske forskning på området behandler forfatterne forskellige grupper af drenges vilkår og vanskeligheder i ungdomsuddannelserne og belyser således køn og maskulinitet i det almene gymnasium, i de erhvervsgymnasiale uddannelser, på handelsskoler og tekniske skoler. Endvidere belyses drenges overgang til videregående uddannelser, drenge fra etniske minoriteter og såkaldt sårbare drenge.  
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788778674630
Publisert
2020
Utgave
1. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok