Den såkaldt danske model på det offentlige område er de senere år blevet udfordret. Den danske model indebærer, at arbejdsmarkedets parter, dvs. lønmodtagere og arbejdsgivere, forhandler kollektive overenskomster og løser konflikter uden statslig indblanding. Modellen virker imidlertid bedre på det private end på det offentlige område. Denne bog analyserer nogle af de store udfordringer, der opstår, når et forhandlings- og konfliktløsningssystem flyttes fra den private til den offentlige sektor. For eksempel spiller den offentlige mening en stor rolle, allerede når en risiko for en arbejdskonflikt er under opsejling. Forligsinstitutionens rolle og funktion er også meget anderledes på det offentlige område. Det samme gælder for lovindgreb som afslutning på en arbejdskonflikt. I en nordisk sammenhæng er der flere eksempler på, at der er lavet tilpasninger på forhandlingsmodeller på det offentlige område. Sverige har eksempelvis en mere uafhængig statslig arbejdsgiverorganisering, og i Norge er det et uafhængigt lønråd, der udarbejder udkastet til lovteksten efter et lovindgreb. På den baggrund præsenterer bogen også en række forslag til mulige justeringer og tilpasninger af den danske model på det offentlige område. Om forfatteren Laust Høgedahl, ph.d., er lektor i arbejdsmarkedsrelationer ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet tilknyttet forskningsgruppen Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Han forsker og underviser i arbejdsmarkedets regulering og organisering.