I Etik uden moral udvikler Ole Bjerg et begreb om etik i det postmoderne samfund, som han med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori beskriver som hyperdifferentieret. Indretningen af det postmoderne samfund gør det umuligt at tænke moral som et altomfattende metasystem, og Bjerg argumenterer for, at der i dag ikke findes et etisk regelsæt, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. I stedet må den enkelte navigere ud fra en praktisk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation. Den etiske fornemmelse er altså konkret og kan ikke generaliseres eller defineres. Bogens omfattende undersøgelse udfoldes med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det postmoderne. Den kombinerer filosofiske diskussioner af bl.a. Aristoteles, Schopenhauer, Durkheim, Weber, Heidegger, Baudrillard og Luhmann med sociologiske analyser af tidstypiske personlighedstyper. Desuden undersøger bogen, hvordan det er muligt at tænke og handle etisk inden for virksomheder og andre organisationer.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788763526081
Publisert
2010-02-26
Utgiver
Vendor
MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG
Vekt
537 gr
Høyde
229 mm
Bredde
151 mm
Dybde
18 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
296

Forfatter