Færøsk skreven litteratur er kun godt hundrede år gammel. Den første grammatik er fra 1854, og ikke før end i slutningen af samme århundrede begynder skriftsproget at gøre sig gældende. Den første roman udkommer i 1909 og den første digtsamling i 1914, og her kunne man så lægge begyndelsen til en litteraturhistorie. Men så forbigår man den rige mundtlige overlevering, der går tilbage til middelalderen, en tradition, der udspringer af den ældste nordiske litteratur, og som har forbindelseslinjer tilbage til centraleuropæisk stof fra 400-tallet. Færøsk litteraturs historie er tæt forbundet med landets øvrige historie, som især i århundrederne efter reformationen udviklede sig noget anderledes end i det øvrige Norden. For at klarlægge dette sammenspil redegøres det undervejs i korthed for de samfundsmæssige forhold. Færøsk Litteraturs Historie 1298-1950 er første bind af to, som vil præsentere digtningen på øerne i Nordatlanten fra middelalderen og indtil i dag.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788799878116
Publisert
2017-09-21
Utgiver
Vendor
Marselius Forlag
Vekt
1042 gr
Høyde
248 mm
Bredde
161 mm
Dybde
43 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
470
Forfatter