Ubehag og konflikt har altid været en mulighed, når folkeskolens
lærere, ledere og forældre skulle mødes. I Har vi en aftale?
analyserer Hanne Knudsen de muligheds- og umulighedsbetingelser, som
former møder mellem forældre og skolens professionelle i dag.
De aktuelle forståelser af forældres roller og ansvar beskrives med
afsæt i 100 års skolehistorie. I analyser af aktuelle skole-hjem
samtaler, samtaler på kontoret, træning af den vanskelige samtale,
familieklasser og ansvarsspil gives nye perspektiver på, hvorfor der
er tale om et vanskeligt møde, og på hvordan skole og forældre
håndterer mødet med hinanden.
Bogen viser en udvikling, hvor spørgsmål om ansvar og forpligtelse i
dag mere end nogen sinde er svære at håndtere. Skolen er i dag
afhængig af familien, samtidig med, at familien ikke tildeles et
selvstændigt sted at tale fra.
Man kan sige, at skolen inviterer familien til at invitere skolen
inden for i familien. Familien opfordres til at tage ansvar, men på
skolens præmisser. Skolens professionelle bliver afhængige af
familiens aktive medvirken, men de risikerer samtidig at blive
udfordret på autoriteten og retten til at beskrive barnet.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788776831240
Publisert
2021
Utgave
1. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter