Kys er en gestus med mange betydninger. Kysset kan være en hilsen eller en hyldest – et udtryk for erotisk lidenskab, kærlighed, ærbødighed, underdanighed, tilbedelse. Kysset – en kulturhistorie er en rigt illustreret beretning om kys som gestus, som symbol og billede, som erotisk handling i litteratur og billedkunst fra oldtid til nutiden, fra Gilgamesh til moderne romankunst, fra templernes gudepar til filmens elskende. Bogen viser og fortæller i ord og billeder kyssets mange udtryk – og de konventioner og regler, der gennem historien har været bestemmende for hvem, hvor og hvordan det har været passende at kysse: Afskedskys, elskovskys, skys, fredskys, judaskys – kys i såvel det offentlige rum som i det private, intime. Der er et før og et efter. Kysset kan forandre alt. Det kan være frigørende men også livstruende, skæbnesvangert. Og kys kan perverteres. Judaskysset symboliserer svig og forræderi. Skammens kys – heksens kys i djævelens bagdel – er et skræmmebillede på den kvindelige liderlighed. Kysset – en kulturhistorie er en fortælling om allehånde kys, hellige og profane, mytiske og flertydige, oldgamle og nye.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788793844148
Publisert
2021-11-19
Utgiver
Vendor
Epilog
Vekt
784 gr
Høyde
240 mm
Bredde
177 mm
Dybde
21 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
272

Forfatter