Interview med børn handler om børneinterview i forbindelse med forskning. I takt med at forskning i børn og barndom har udviklet sig til et selvstændigt forskningsfelt, er det blevet mere og mere almindeligt at inddrage børnene selv som informanter. Der er derfor efterhånden udviklet en hel vifte af forskellige metodiske tilgange og teknikker til at lave børneinterview. I denne bog præsenteres et udvalg af disse. Børneinterview i forskningssammenhæng deler fællestræk med andre former for interview. Bogen argumenterer imidlertid for, at der en række særlige overvejelser, man bør gøre sig med hensyn til, hvorfor, hvornår og hvordan man involverer børn i forskningsinterview. Interview med børn er tænkt som inspiration til og afsæt for metodiske refleksioner i forbindelse med inddragelse af børn som informanter. Selvom de enkelte kapitler ikke præsenterer trin for trin-metodeanvisninger eller -opskrifter, kan bogen forhåbentlig med sine eksempler inspirere til konkret tilrettelæggelse af børneinterviewundersøgelser. Jan Kampmann er professor og forsker ved Center for barndom, ungdom og familielivsforskning på Roskilde Universitet. Kim Rasmussen er lektor sammesteds. Hanne Warming er professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788741263274
Publisert
2017-03-30
Utgiver
Hans Reitzels Forlag
Vekt
403 gr
Høyde
236 mm
Bredde
163 mm
Dybde
17 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
240