Den pædagogisk-filosofiske litteratur er præget af gode ord og
intentioner, af positive værdier. Men trods hensigter om at fremme og
tilskynde, udskammes der også i pædagogiske sammenhænge, og børn,
elever og studerende keder sig undertiden – som de altid har gjort.
Godt og ondt skal her omvendes, for måske kan onder som kedsomhed og
skam i nogle tilfælde være en betingelse for at blive bragt til at
tænke og være befordrende for tilegnelse af færdigheder, så de
ikke kræver pædagogiske tiltag. Måske kan goder som kærlighed og
fantasi være en hindring for tænkning. Måske kan idealet om lykke
også være et reaktionært ideal?
_Negativ pædagogik_ er med sit negative og nihilistiske perspektiv
ganske vist kritisk, men ikke konstruktiv; bogen når ikke frem til en
opbyggelig konklusion, og den er på ingen måde løsningsorienteret.
Med inspiration fra Sigmund Freud, Jacques Lacan og Martin Heidegger
gør bogens fem første kapitler op med nutidens krav til den
pædagogiske videnskab om at “have effekt for praksis” og med den
allestedsnærværende normativitet i den pædagogiske tænkning.
Bogens sidste fire kapitler anskueliggør det negative, “det
reelle”, dvs. det, der unddrager sig begrebsliggørelse og
videnskabelig generalisering. Dette sker med afsæt i dokumentaren
_The Act of Killing_, spillefilmen _Nymphomaniac_, Heideggers
fænomenologiske beskrivelser af kedsomhed og den transkønnede
Caitlyn Jenners selvbiografi.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759340639
Publisert
2022
Utgave
1. utgave
Utgiver
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter