”Du er svag,” mumler jeg og stikker ham en lussing. Varme spreder sig på min håndflade og får det til at stikke i huden. ”Som en regnorm. Farvel, Robert. Og nu til dig, søde Susanne. Er du klar?” Jeg ser over skulderen på den bevidstløse kvinde ved hans side. ”Det er jeg.” Efter et brud flytter Amalie til Solkjær for at redde en gammel biograf. Snart finder Amalie dog ud af, at biografen har en dyster fortid. Den tilhører en familie med en hemmelighed. Dette understøttes da hun renoverer salen, og en mystisk dagbog dukker op. Samtidig vender Nichlas hjem fra London. Bedstevennen. Tryg, sød og alt det, Amalie ikke tør tænke på. En duft af død følger tre fortællerspor; Amalies i nutiden og efterforskningen af Lars-Christian Toft i 1960 ... Samt en anonym stemme. Sandheden er ikke for alle.