VANDENE FALDER drejer sig om den verden, der er før sproget. Værket er skrevet og tegnet i hånden, ét ord, ét brudstykke ad gangen på vandring i en række landskaber følger linjerne vandringens egen logik. Bogen falder i to dele, digtcyklusserne Narrens lys og Ind i det varende. Hver cyklus rummer 13 billedværker af Peter Brandes og 12 digte af Andreas Vermehren Holm. Teksterne kredser om overleveringen mellem generationer, og om det store og ufærdige, der åbner sig i verden og lyser ind i alle ens handlinger i livet med børn. Om hvordan verden bliver ny. Som sådan tager teksterne barnets verden på sig, hvor alting sker for første gang og intet kan tages for givet.
Med Brandes’ billeder åbner teksterne sig for læseren. Digtene får kroppe og forankres i scener af omsorg, af fortvivlelse og af håb: en grædende skikkelse; et barn som trøstes; de ringende klokker; forvredne landskaber; en sovende mellem træerne; den som bærer korset, osv. På den måde – i dette særlige samspil mellem billede og tekst – bevæger bogen sig fra det intime, kropslige, nære og ud i mytologien, det jordiske, som verdensbilleder der stadig tager form.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788797595299
Publisert
2025-12-05
Utgiver
Tredje september
Vekt
596 gr
Høyde
289 mm
Bredde
178 mm
Dybde
18 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
128
Forfatter