Roald Dahls dystermuntre mesterværk, Heksene, er nu endelig tilgængelig som grafisk roman. Kvinden bag er den Eisner-prisvindende kunstner Pénélope Bagieu, der også har skabt Cobolts Skamløs-serie.
Hekse findes, og de er meget, meget farlige. De går i almindeligt tøj, har almindelige jobs og de bor i helt almindelige byer verden over - og så er der intet, de foragter mere end børn. Så meget at de har planer om at forvandle alle Englands børn om til mus.
Heksenes otte-årige hovedperson og hans norske bedstemor er måske de eneste i verden, der kan forhindre den grusomme plan.
De fleste kender historien og det hæsblæsende forløb på et kurhotel i Sydengland. Men at se det i billeder er en anden ting. Pénélope Bagieu fortæller om betydningen af få lov til at genskabe Dahls værk:
»Der var nogle specifikke scener, som jeg ikke kunne vente med at tegne, især dem, der havde skræmt mig, da jeg selv var otte år. Heksene er som skabt til at blive omdannet til en grafisk roman; den har alle ingredienserne til det: skøre actionscener, forfærdelige skurke og farverige figurer.«
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788770859042
Publisert
2021-12-09
Utgiver
Vendor
Cobolt
Vekt
945 gr
Høyde
231 mm
Bredde
186 mm
Dybde
27 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
304
Forfatter